Af Christian Hansen, Debattør.

Så mange ekstra etårs-fattige børn fik Danmark ifølge AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i 2016.

Det er effekten af kontanthjælpsloftet, der bogstavelig talt slog igennem.

Og vel at mærke et loft, der kun maste løs i årets sidste tre måneder.

Ud over det åbenlyst forkastelige i, at vi som samfund finder det legitimt at stække sagesløse og uskyldige børns muligheder i livet, så har det samtidig en kæmpe samfundsmæssig implikation.

Du har måske læste dette før, men det tåler gentagelse indtil nogen gør noget ved det!

Børn, der lever et år eller mere i fattigdom, har 26% risiko for at dumpe folkeskolens afgangsprøve.

2.730 af de 10.500 børn kan altså forvente at dumpe.

40 % af drengene, der dumper og 13 % af pigerne, der dumper, ender med en dom ved retten.

Jeg kan ikke finde statistik på, om kønsfordelingen i dumpeprocenten er 50/50, men hvis vi antager det ( jeg tror faktisk flere drenge end piger dumper, men kan ikke underbygge det ), Så betyder det, at ud af de 2.730 børn, der dumper vil 546 drenge og 177 piger, i alt mindst 723 børn ende som ungdomskriminelle.

En ungdomskriminel koster samfundet ca. 7,5 mio kr ( dette tal er ret omdiskuteret, men det er det bedste jeg kan finde ).

Altså vil disse børn allerede i deres unge år koste samfundet omkring 5.426 mio. kroner.

Og det er vel at mærke KUN de ekstra børn, som blev fattiggjort.

Der var i alt 48.300 etårs-fattige børn i 2016.

48.300…

Til sammenligning har regeringens kontanthjælpsloft sparet i omegnen af 450 mio kr. årligt.

Det betyder altså, at man øger udgiften med 5.426 mio et sted for at kunne spare 450 mio et andet. Det er ganske enkelt dårligt købmandsskab – og de borgerlige skulle ellers være så økonomisk ansvarlige!!!

I alt 48.300 børn var ramt af etårs-fattigdom i 2016. Det giver en samfundsbelastning på mere end 25.000 mio kroner samlet.

Hvis regeringen i stedet for at skabe fattigdom bekæmpede fattigdom, ligger der altså et provenue på 25 mia kroner og venter.

Men man vælger i stedet at føre en fattigdomsskabende politik, der i sidste ende medfører flere kriminelle og flere ofre.

Man gør det mod bedre vidende og med åbne øjne. Og dermed har man også et direkte ansvar for de flere ofre, ens politik skaber!

Problemet er, at vores nuværende politiske system ikke faciliterer en politisk kultur, hvor der er gevinst for politikeren i at handle på den lange bane.

Resultatet af en forebyggende indsats ses først efter 15-20 år. Politikeren kan altså ikke nå at slå politisk mønt af sit resultat og vælger derfor den lette populistiske vej med hårdere straffe og tough-on-crime.

Vi er alle tabere i det system! Men få fatter det, og mange jubler, mens skibet er på vej ned i mørkets dyb.

OG BEMÆRK: Stigningen med 10.500 etårs-fattige børn i 2016 var med kun 3 måneders kontanthjælpsloft. Hvordan kommer 2017 til at se ud mon?

Og det var Danmark, vi lukker og slukker – hilsen Regeringen!