En kommentar til regeringens aktuelle politiske tiltag af Emil Bülow Petersen, skribent hos Redaktion VBavis.

Smykkeloven. Retorikken omkring flygtningevandringerne på motorvej E45. Ansvars- og antalssvigt. Nedrivninger af ghettoer frem mod 2030. Stramningskage og Muhammed-billedet på Ingers Ipad. Asylstop og udlicitering af ansvaret til Afrika. Syge udsmidninger. Somaliske misforståelser – livsfarlige fejltagelser. Uendeligt fortabte unge flygtninge i kommunale processer; konstant nye sagsbehandlere og uforståelige breve. Manglende tolkningsmuligheder. Manglende ressourcer og politisk svigt til de frivillige, der bærer integrationen fremad. Tilstøvede politiske lovovertrædelser. Uendelige og ubetydelige undskyldninger fra ministre. Kærshovedgaards sultestrejke og Sjælsmarks børnebehandlinger. Misvisende og manipulerende brug af statistikker om kriminalitet og udlændinge samt om indvandrere og beskæftigelse. Billeder af Lars og udlændinge, der smiler. Ignoreret snak om at integrationspolitik skaber vælgere. Og så videre… og så videre… og. Så. Videre.

Hvad er det i virkeligheden, der sker, spørger jeg mig selv om hele tiden. Det jeg ofte svarer mig selv er følgende;

Jeg tror blot evnen til at rumme det, der er anderledes – altså de fremmede kulturer, sprog og det så simple som mørkere kroppe og kropsbeklædning – er blevet pakket ind og gemt væk. Altså rummeligheden er forsvundet i Frejas rum. Sparket ind under tæppet, der er syet og blevet tilstøvet af højrepolitiske partier og diskursive vælger-producerende virkelighedsfremstillinger af Islam og indvandring. Med andre ord, så kører regeringen på en symbolpolitik, der er opstået for mange årtier siden parallelt med den vestlige verdens møde med Mellemøstens oprørsgrupper, oliekampen og det muslimske forår. Denne symbolpolitik skaber vælgere. Den er bygget på had og frygt, der ikke er logisk, men istedet irrationel, fordomsfuld og racistisk. Det er det blevet tværet ud i ansigtet på Hr. og Fru Danmark gennem tv i mange årtier at indvandring, Islam og terrorisme går hånd i hånd fra Orienten til Oksidenten. Det er gået så vidt at den værste flygtningekrise i historien siden anden verdenskrig er blevet gjort til en luksusfælde og en ulempe for os, der egentlig har ansvaret for vores medmennesker. Os, der egentlig bærer våbnet i Mellemøsten. 

I forhold til vores egen kultur og adfærd overfor vores muslimske mindretal og andenetniske danskere, så er vi enormt splittet i Danmark. Det er ikke længere offentlig viden eller gement fokus at kriminalitet udføres af dem, der starter på bunden af samfundet, af dem, der ekskluderes fra fællesskabet. Det udføres af dem, der stigmatiseres i denne retning og det udføres af dem, der opfattes som trusler. Af dem, der fremstilles som fremmede religions-fanatiske farlige luksusryttere. Dem, der smiles til udadtil men hades i skjul i resten af samfundet. Med andre ord… Indvandrere overrepræsenteres i kriminalitetsstatistikker FORDI integrationen i den vestlige verden og inkluderingen af vores medmennesker – altså rummeligheden og respekten for Islam og ikke-vestlige kulturer – ikke findes længere i den behøvede mængde. Stueracismen og fordommene har taget over og skal sparkes på plads igen.

Her er et fiktivt eksempel jeg lige også vil tilføje; et klassisk billede på den onde cirkel, der findes i dansk integration:
En far og en mor kommer til Danmark. De får at vide de skal assimilere sig. De lærer sproget, lærer at holde jul og lærer at man ikke taler til folk i bussen eller danser dabke med vennerne hele tiden. De lærer det og respekterer det. Men samfundets boligpolitik og retoriske behandling af dem og deres religion giver dem klodser om fødderne. De bosætter sig hvor de har råd – i ‘ghettoen’ som man kalder det. Her bor der andre ligesom dem. De er glade for at bo med nogen, der kan tale arabisk med. De er glade for at bo med nogen, der kender deres oprindelige måder. Det holder de af. Deres børn skal nu i skole. De kommer i skole og bliver kendt som drengene fra ghettoen i klassen. De har venner. Men de vil altid være ‘perkerne’ i klassen. De seje drenge. For det er sådan danskerne opfatter dem. De ekskluderes fra fællesskabet på denne måde. I fritiden hænger de ud alene eller med de andre hårde drenge. De hænger ud i ghettoen. Ghettodrenge. De motiveres ikke af middelklassesdanskerne eller af tolvtalspigerne. De motiveres af dem selv, deres identiteter som ekskluderede ghettodrenge med forældre fra Syrien. De motiveres af deres liv i ghettoen. En dag ender én af drengene med at rive sidespejlet af en eller anden bil. Det ender i kriminalitetsstatistikken. Derefter står Pernille Vermund, Kennet Kristensen og hele baduljen frem på tv og taler om udgifterne ved indvandring, om kriminalitetstatistikkerne – “ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskerne” – og de taler om ghettoerne. Derefter sidder Hr. og Fru Danmark hjemme i stuerne og diskutere … ja det må sgu have noget med Islam at gøre. Pludseligt spreder der sig en stemning i stuen… en stemning, der udskifter jødehad med muslimhad. En stemning, der sætter sig i frontlapperne på vælgerne. Tænk endda. Det hele er en ond cirkel. 

Folk kommer hertil, de starter på bunden, hvis vi IKKE hjælper dem op og inkluderer dem – dvs opløser fordomme, forventninger og retorikken rettet mod et ekskluderende had mod arabisk- og kurdisk (generelt ikke-vestlig) – kultur, så går vi kun i den forkerte retning.

“De sviner, de svindler, de stjæler, de voldtager og de dræber.” Sådan sagde Cheanne Nielsen (DF) og Pernille Vermund gentog det…. det er en tåget produktion af kriminelle udlændinge.. og ingredienserne er stigmatiserende retorik, stramninger, had, frygt, marginalisering (boligpolitik, ghettoer), fanatisk assimilering (danskhed), islamofobi og asylstramninger. Det hele er med til at skabe dét, som politkerne siger er problemet. De er selv problemet inde på Christansborg. Det hører vi jo konstant fra eksperter og forskere. Stigma i retorik og stramninger skaber ikke positive resultater, det skaber kun det selv samme problem man forsøger at løse. Det eneste, der kan forklare logikken i denne onde cirkel, er at politikerne netop gerne vil have det til at ske, da det producerer vælgere.

Løsningen er at søge de venlige og imødekommende forhold. Bland udlændinge, muslimer, flygtninge etc med etniske danskere. Skab mødet. Skab venligheden. Samtale skaber relationer, og relationer opløser fordomme. Venligbobevægelsen er et godt eksempel. Stop den marginaliserende boligpolitik, stop stramningerne og justér derimod antallet af asylansøgere hen imod ansvaret som vi har – tag dem vi kan tage. 
Ret retorikken omkring udlændinge og indvandrere. Få styr på statistikkerne.
Promovér en venlig retorik og uddan befolkningen om ikke-vestlig kultur, om Islams sande ansigt og om årsagerne bag terrorisme og kriminalitet, i stedet for at tale i postulater og fremmedgørende kausaliteter…. jeg er eddemame træt af det.

Jeg tror at mange menneskers virkelighedsopfattelse er blevet justeret ekstra diskursivt hen imod stueracistiske og fremmedfjendske frygt-opfattelser gennem tiden. Måske startede det først som en uskyldig lille magt-leg med intentionen om at skabe vælgere denne vej – og så er det gået for vidt, nu hvor vi i dag står med hænderne i lommerne og blikket rettet fra sultestrejker samt hadfuld retorisk stigmatisering og istedet glor vi alle sammen blinde på hinanden i tomhed og fortvivlelse om hvem, der har ret.

Det kan være så simpelt som at tage sig sammen til at møde en muslim eller en tidligere flygtning, få skabt sig en samtale over en kop kaffe og se relationen udfolde sig. En enkelt relation kan opløse alle dine fordomme og give dig indblik i hvad essensen af det jeg skriver er. Held og lykke, Karen og Ralf.