Af Jacqueline Jensin

Jeg er sådan et slags mennesker der næsten altid er glad. Som elsker livet, mennesker og er nysgerrig på andre menneskers liv. Jeg har altid ønsket mig at have en brevkasse i en radio eller ugeblad. For hvor er der mange fantastiske mennesker derude.

Jeg har nu i 3,5 år boet på Tenerife. En Ø der har en fantastisk befolkning. Her er ca. 1 million fastboende og omkring 5 millioner besøgende om året. Her er ufattelig mange forskellige trosretninger her og et utal af forskellige folkeslag. For 2 år siden styrtede et hus ved siden af os sammen.
Vi stod på terrassen os så det ske. Det var ganske forfærdeligt og desværre omkom der 7 mennesker.
Typisk for Øen, befolkningen og rummeligheden her, så holdt den katolske kirke en minde-gudstjeneste hvor der på kirketorvet var opsat bænke, TV skærme op.
Først holdt den katolske præst en prædiken, så den protestantiske, så den jødiske og til sidst den muslimske iman.
Alt foregik i en ufattelig smuk, rørende og altomfavnende stemming.
Her er en åben og altomfavnende stemning. Jeg ligner ikke de fleste her. Og alligevel så er jeg blevet modtaget med en hjertevarme som er ubeskrivelig.

De har på intet tidspunkt stillet et eneste negativt spørgsmål om hvorfor vi er her. Tværtimod har de vist en omsorg der er ubeskrivelig. Og ofte har jeg tænkt, at jeg har meget at lære af dem.
Da jeg fik min (håber jeg) sidste blodprop i hjernen for 6 mdr. siden, oplevede vi en hjertevarme som kom totalt bag på os.
Ufatteligt så varm om hjertet man bliver af dråber af omsorg i et ocean af ondskab og ligegyldighed!
Hvor må det være frygteligt at være så fyldt med had og frygt for mennesker man ikke kender og som ikke ligner de fleste i Danmark.

Jeg ligner ikke de fleste her hvor jeg bor. Og, jeg bliver modtaget med hjertevarme.
For ligegyldighed og ondskab er jo det vi mennesker oftes oplever i verden. I aviser. I TV. Hvor er det trist.
Men, vi – alle os -kan gøre noget for at ændre det.
Vi mennesker har ofte så travlt med at drage forhastede konklusioner om dem vi i forvejen tror vi ikke bryder os om. Tænk hvis man blev positivt overrasket. Tænk hvis man turde være åben og imødekommende.

For 5 år siden fik jeg en Facebook ven. Udadtil er vi forskellige som dag og nat. Som sol og regn. Vi har nu mødtes nogle gange. Karen er en dame med meninger. Og, det er jeg også. Men, tro mig, Karen er en gave at være sammen med. Jeg lærer noget. Og, det er altid godt. 
Karen brænder for ligestilling. For lige rettigheder for mænd og kvinder.
Og, vi i Norden er langt, langt foran på det område. Men vi kan stadig blive bedre.
Vi, os, du og jeg, kan lære en masse af hinanden. Viden kan som bekendt flytte holdningen – såfremt man sænker paraderne.
Jeg tillader mig at tro, at Karen har lært noget af mig. Jeg har lært noget af hende.
Viden kan som bekendt flytte holdningen – såfremt man sænker paraderne og det er altså nødendigt. At vi sænker paraderne.
Vores sandheder er ikke ens. Det vi oplever opfattes forskelligt -for vi er forskellige. Rummelighed er så vigtig.
Der er jo ingen grund til at bygge bro mellem mennesker hvis man stod på samme bred. Og, vi vil alle bare gerne overleve. Have et godt liv. Alle. Uanset hvor vi befinde ros og hvem vi er. Inge fortjener det mere end andre. Ingen er mere menneske end andre. Ingen.
Vores sandheder er ikke ens. Det vi oplever opfattes forskelligt -for vi er forskellige. Rummelighed er så vigtig og nødvendig.

For en del år siden skulle jeg spille en petanque kamp med Prins Henrik. I dagene op til den kamp rystede jeg over at skulle spille med Prinsen i Tivoli med en masse mennesker som tilskuere ………….indtil jeg mødte Prins Henrik. Vi tog et glas vin, vi talte om alt og intet, grinte og gik ud og spillede den kamp. Som vi vandt.
Prinsen var jo i virkeligheden bare et menneske som mig. Og, det er flygtningene også. Og, indvanderne, og alle andre. Mennesker som du og jeg. Mennesker som bare alle gerne vil have et liv.
Tænk…..bare tænk, hvis vi mennesker istedet for at tale om hinanden – talte med hinanden. Tænk hvor meget vi kan lære. Hvor meget vi kan opleve. For Livet er for kort til at nøjes, og for langt til at undvære. Og, det gælder for ALLE mennesker.