Af Christian Hansen, Debattør

 

Hvad er et parallelsamfund?

Lad mig give en beskrivelse af et muligt parallelsamfund, jeg kender særdeles godt.

Menneskene i dette samfund er stærkt religiøse. De lever markant isoleret fra det øvrige samfund. De gifter sig med hinanden og har en ekstremt stærk social kontrol. De ser verden binært. Der er de levendes verden – det er dem selv, og så er der de dødes verden – det er os andre.

De adlyder landets regler og love, fordi de tilfældigvis bor her. Men de anerkender dem ikke og stemmer eksempelvis ikke ved valg, deltager i foreningsliv eller på anden måde i civilsamfundet.

De styrer deres børns uddannelser og sørger for at holde niveauet nede – man går ikke på universitetet og helst heller ikke gymnasiet – det er der ingen grund til.

Børnene må ikke deltage i sociale aktiviteter i klassefællesskabene og holdes hjemme fra lejrskoleture og fødselsdage og de er som stort set den eneste gruppe i folkeskolen undtaget kristendomsundervisning. De deltager heller ikke til aktiviteter i fritiden.

Regeringen har netop udgivet en rapport, hvor de tilsyneladende afdækker omfanget af parallelsamfund i Danmark.

Denne såkaldte rapport er stærkt problematisk af flere årsager og har da også allerede genstand for en ødelæggende akademisk kritik, som dog preller fuldstændig af på rapportens bagmænd i regeringen.

Rapporten er først og fremmest stærkt biased. Den stiller spørgsmål, som faktisk ikke belyser det, man vil undersøge. Tværtimod er spørgsmålene designet til at give de svar, man ønsker fra politisk hold.

Man arbejder i rapporten med følgende indikatorer, når man ønsker at identificere såkaldte parallelsamfund:

1. Bor i alment boligområde, hvor mindst 25 pct. har ikke-vestlig baggrund 


2. Børn (1-4 år), der ikke er i dagtilbud 


3. Børn (0-6 år) i daginstitution, hvor mindst 25 pct. har ikke-vestlig baggrund 


4. Børn og unge i grundskoler, hvor mindst 25 pct. har ikke-vestlig baggrund 


5. Børn (12-14 år) sigtet efter straffeloven mv. i løbet af et år 


6. Unge (15-29 år), dømt efter straffeloven mv. i løbet af et år

7. Unge (16-29 år) som er inaktive

8. Unge og voksne (22-59 år) som er langvarigt passive 


Det er meget svært at se, hvordan ovenstående siger noget som helst om kultur eller deltagelse i civilsamfundet.

Tværtimod siger spørgsmålene måske noget om sociale problemer og forhold, men jeg kan ikke se et eneste spørgsmål, der belyser om man deltager i civilsamfundet eller stemmer ved valg.

Regeringen har efterfølgende fremlagt rapporten som en nøgtern og objektiv undersøgelse og pakket den ind i et fattigt kvantitativt, kapitalistisk sprog, hvor man taler om tal og figurer. Det hele kommer til at virke ekstremt klinisk og på den måde fremstår det objektivt og rigtigt.

Mit eksempel på et parallelsamfund bliver ikke fundet eller identificeret i denne rapport.

Og det selvom dette tilsyneladende parallelsamfund lever i selvvalgt isolation, holder børnene ude af danske netværk, ikke deltager i civilsamfundet (foreningslivet) eller den demokratiske proces (valgdeltagelse), sådan som rapporten selv blandt andet beskriver et parallelsamfund.

Parallelsamfundet, jeg beskrev – hvis du ikke allerede har gættet det , er Jehovas Vidner.

Dem er der ca. 14.000 af i Danmark. Vi har andre mulige parallelsamfund, som også er rodfæstet i en reaktionær kultur, ofte cementeret i et religiøst paradigme eller et radikalt politisk ditto.

Når jeg skriver “muligvis”, “tilsyneladende” og “måske”, så skyldes det, at vi faktisk ikke har objektive kriterier for, hvornår noget er et parallelsamfund. Spørgsmålet er, om man overhovedet kan lave det!

Vi har bare besluttet os for fra officielt hold, at det må være noget med ghettoer og muslimer ( ikke-vestlig baggrund betyder muslimer! ).

Regeringens rapport om parallelsamfund er i bedste fald makværk, men i værste fald stærk og ødelæggende manipulation, der ikke tjener andet formål end at legitimere regeringens fortsatte korstog mod “de fremmede”, som åbentbart har nedkaldt plager af bibelske dimensioner over det danske folk.

Det er virkelig uhyggeligt, at vi i Danmark har en regering og et folketingsflertal, der opfinder virkeligheder. Og dette er jo ikke et enkeltstående eksempel. Vend blikket mod landbruget og en lignende usømmelig omgang med videnskab og rapporter kan findes.

Vi lever i sandhed i det postfaktuelle samfund!