I morgen torsdag kl. 11 åbner vi De Uledsagedes Bogbiks på Rådhuspladsen i København. I er alle hjerteligt velkomne til at kigge forbi, og nu skal i høre hvorfor.

I kan møde Majda, der som ung pige måtte flygte fra Bosnien. I kan møde Nicolai fra vores rejsehold, teamet, der træder til, når de uledsagede mindreårige har opnået retten til familiesammenføring. I kan møde Ali, der netop er færdig med sit ophold på Nordfyns Højskole. Han er den mest hjælpsomme gut, jeg nogensinde har mødt, og han søger faktisk arbejde, så har du sådan ét, kan vi nuppe en jobsamtale i samme hug. Ali kender du fra TV-serien Rodløs om fem uledsagede drenge. Sendt på DR3 og nu også viderearbejdet til undervisningsmateriale støttet af ministeriet. I kan møde Emil, der blev landskendt, da han i Debatten hos Clement holdt et brag af en tale om alle de flygtninge, han havde lært at kende på Kalø Højskole. Og ikke mindst kan I møde Jesper, der kommer helt fra Herning. Det er sådan noget, Jesper gør. Han kom også, da Signe Marie satte sig for at åbne nødherberg ud af det blå, da vinteren var værst. SusanneHalida, Zainab Katrine og Ida Amalie skrev den anden dag, at de kommer med kaffe og kage. Det er overskud allerede. 

Og har vi andet? Ja. En hemmelig gave på seks kasser nye bøger. Det var sådan, den her event startede. 
Vi aner ikke, hvad der er i dem, men vi åbner kasserne på Rådhuspladsen kl. 11. Hvem ved? Måske er din drømmebog lige for snuden af dig i morgen. Kom og få en kop kaffe, et solrigt smil og en masse hygge indenbords. Og indtægterne, ja de går selvfølgelig ubeskåret til De Uledsagedes Konto!

Ses vi? 

 

En akut meddelelse skrevet af Mads Nygaard og delt af Redaktionen VBavis, der også deltager imorgen. Vi håber vi ses! Del gerne opslaget, og tag alle dine venner med i hånden kl. 11 imorgen.