Af Christian Hansen, Debattør

Her er tre eksempler på hvordan:

1. Regeringen startede med at bebude, at vi har 22 såkaldte ghettoområder i Danmark. De holder fast i tallet, som også bringes på flere nyhedssider i dag. Og det selvom nyere tal viser, at der “kun” er 11.

2. Regeringen fik udarbejdet en rapport om parallelsamfund. De parametre, som rapporten lagde til grund for undersøgelsen kan bare ikke bruges til at sige noget om parallelsamfund. Det svarer til at man vil vide, hvad farven på pærer er og går igang med at undersøge bananer og efterfølgende konkluderer, at pærer er gule.

3. Regeringen peger samtidig på en anden undersøgelse, der siger, at utrygheden er stigende i ghettoområderne.

Problemet er igen, at det kan man faktisk ikke udlede af den undersøgelse. For det første er trygheden faktisk stigende i halvdelen af de områder, man har undersøgt. For det andet, så har man taget områder ud af den nuværende undersøgelse, som havde høj tryghed, så derfor kan resultaterne ikke længere sammenlignes med tidligere rapporter, hvor disse områder var med.

Hvis man, som regeringen åbenbart ønsker det, vil fører en apartheidlignende politik, så kunne de jo stå ved det, i stedet for at gemme sig bag pseudovidenskab og alternative fakta.