Igår var jeg i lufthavnen og møde en familie som var kommet hertil fra krigen i Syrien. Det var et møde som gjorde stærkt indtryk på mig.

De fortalte mig at de på den danske ambassade var blevet mødt med hjælpsomhed og venlighed. Det havde gjort indtryk på dem. Givet dem en forventning om at komme til et venligt land.

Jeg var selv den første dansker de mødte i Danmark, jeg mødte dem med smil, venlighed, et velkommen til Danmark. De gav mig kys og kram, takkede Danmark for at have passet på deres søn, som var kommet hertil som uledsaget flygtningebarn for 2,5 år siden. De takkede Danmark for at have hjulpet dem ud af krigen.

De var så glade, taknemmelige og venlige mennesker. Fuld af kærlighed og mod på livet.

I dag tager lokale venlige mennesker over og hjælper dem i gang i Danmark. De bliver igen mødt med venlighed, imødekommenhed og af folk der vil dem godt.

Tænk hvis de overalt får lov til at blive mødt med venlighed, så er der vil ikke noget til hindre for at de skal få et dejligt liv, et produktivt liv, et liv hvor glæde, kærlighed og venlighed er en del af hverdagen.

Hvis vi alle havde en venlig tilgang til hinanden, så vil alt gå meget nemmere. Jeg ved det kan være svært for mange at forstå.

Nå, men jeg ville bare fortælle jer at tiltroen til Danmark og det vi gør for de enkelte mennesker er større end den var i forgårs.