Billedresultat for christmas tree cutting clipart

Vi har en lille syrisk ven på fem år. Han spurgte os en dag, om vi ville sige til hans forældre, at de skulle købe et juletræ. For lige at sikre mig, at han vidste, hvad det indebar, spurgte jeg ham om, hvad et juletræ var for noget. Han sprang op og opførte et lille skuespil, hvor han møjsommeligt fældede et juletræ, hvorefter han slæbte det hjem. Det var tungt, kunne man se. Hvor havde han det dog fra, den lille spilopmager?

Julen nærmede sig, og børnehaven var til juletræsfest på skolen. Luciaoptog og det hele. mindst 1000 par musestille børneøjne fulgte det blide optog og bagefter travede små og større fødder rundt om et skrøbeligt juletræ. Men vores lille ven havde også hjemmelavet julepynt med hjem fra børnehaven, så vi tog snakken med hans mor om, hvordan et juletræ skulle kunne få plads i deres lille lejlighed, hvor der lige nøjagtigt var plads til møblementet.

Men mødre er mødre og børn er børn, så selvfølgelig skulle han have et juletræ til pynten og måske lidt gaver. Bare et lille træ.

Så lavede vi en invitation til ham med et juletræ og et tidspunkt. Altid godt at have tiderne på tryk. Og da vi dukkede op en skønne adventssøndag, stod han klar med hue og  heldragt og hoppede. Vi sprang den ellers obligatoriske kaffe over. Faderen tog med os, og så var vi på vej ud til “fæld selv”. Strengt taget første gang vi selv skulle fælde. Men drengen havde jo vist os, at det hørte med.

Med sikre skridt og gensidig hengivenhed udvalgte far og søn et passende lille træ. Mens faderen greb fukssvans mavede drengen sig tæt på stammen for at se og mærke, hvad der skete. rætch, rætch, Det var hurtigt klaret. Ikke første gang, faderen havde en sav i hånden. Også vi fik et træ, og alt i alt blev det jo ikke dyrere end et enkelt træ på torvet.

Der var æbleskiver til fælles glæde, kaffe og gløgg og saftevand.

Træet i den lille syriske stue fik både stjerne, lys og nisser, flag, danske og syriske. Ligesom vores som også  altid var broget.