Kontanthjælpsloftet, nedskæring i ulandsbistanden og stop for kvoteflygtninger – har gjort det umuligt for mig at blive, så efter 30 år som S’er, har jeg i afmagt givet op.

Egentlig så skal man altid true med at blive. I stedet for at gå.

Men når dagsorden kører på bagsiden af indvandre -og flygtningedebatten, som er så lille del af det samlede billede, for at putte alverdens folk i telte, så er jeg bare nød til at trække mig.

Jeg er helt med på at der i nogle bolig områder er dybe problemer. Det skal der gøres noget ved.

Men man skal ikke udskamme alle de mennesker som bor der, som deltager aktivt i beboerdemokratiet, som bidrager ved at betale skat, som uddanner sig og taler et interessant dansk.

Det at bruge så få mennesker til at skabe en afskyelig politik, og dække det ind under andre reformer som var til gavn og glæde for alle, undervisningpligt og folkepension.
Det skriger så meget til himmelen…

Jeg er dybt bekymret for den retorik et sådant udspil fra S kan forstærke. At det bliver endnu mere i orden at møde borgere, som gerne vil integreres, med kølighed og ignoration. Og en masse dårlige ord, som kun kan skabe en uvelkommenhed og afstand til det samfund man forsøger at blive en del af.

Jeg mangler positiv imødekommenhed, at vi taler hinanden op. At der er en politisk prioritering af at skabe en fundament, hvor man er stolt af at ressourcestærke mennesker har valgt vores land.

Og at de brodne kar selvfølgelig skal håndteres. Ikke fordi de er fremmede, men fordi de forbryder sig mod loven.

Og de knap så ressourcestærke hjælper vi, i al medmenneskelighed.
Vi kan godt, som nation. Vi er faktisk ret rige og har mange gode venner, både i Europa og i verden som helhed.

Ulla Veng Birch, Thisted.