Litteraturvenlighed: VALGET af Sarah Engell


Hvorfor læse denne ungdomsroman? Hvis ikke det er nok, at den er medrivende læsning, så fordi flygtningepolitik og asylsager igen og igen rammer avisernes overskrifter. Sarah Engells fængslende roman er ikke blot aktuel, den er (desværre) hamrende nødvendig.

17-årige Xenia er på rekordtid steget til tops som ungdomspolitiker i Etisk Parti. Den snart 18-årige kvinde kan, hvis alt går vel, se frem til en tid som politiker på Christiansborg som spidskandidat for sit parti. Ved siden af sit politiske engagement forsøger hun at fastholde interessen for undervisningen på gymnasiet og til en vis grad også for sine veninders first world problems. Hendes forældre arbejder for Læger uden Grænser og er begge udsendt til Syrien, så derfor bor hun alene i huset i København, hvor farmor indimellem kigger forbi. Udover sit politiske engagement er Xenia også tilknyttet Tryghedszonen på Hovedbanegården, hvor hun og andre frivillige hjælper strandede flygtninge. Med eget engagement i Tryghedszonen og forældre udsendt til Syrien er det særligt flygtningepolitik, der optager det unge talent. Da hun en dag støder på en uledsaget flygtningepige på blot syv år bliver den politik, hun brænder så meget for at ændre for alvor mere end blot et punkt på den politiske dagsorden.

Kan Xenia klare, at hun ikke længere kan eksistere som privatperson, kan veninderne acceptere, at a-bar og gymnasieliv ikke længere prioriteres og hvordan forholder hun sig til valget mellem succes og samvittighed?

Sådan her, tænker jeg. Sådan kan det også være. En verden i fucking kaos, og så to mennesker på et dansegulv.

Valget er en vaskeægte socialrealistisk pageturner, og selvom jeg havde en lidt ambivalent læseoplevelse, må jeg bare konstatere, at jeg hele tiden ville have mere. Sarah Engell forstod at fastholde mig i en følelsesmæssig tilstand af afmagt, og jeg blev nødt til at læse videre i håbet om en bedre fremtid. Hvis nu næste kapitel så mere lyst ud, gjorde fremtiden i den virkelige verden måske også.

Baba sagde, at håb er ligesom stjerner. Nogle gange er himlen blå eller overskyet, så vi ikke kan se dem, men de skinner stadig.

Når jeg taler om en ambivalens er det fordi, jeg egentlig blev lidt irriteret på den til tider lidt for hellige hovedperson, som ikke helt accepterer anden levevis end hendes egen. Hendes passion er så stærk, at andre nærmest fremstår som  dårlige mennesker i hendes tanker, hvis ikke de ligeledes er parat til at opgive alt for at hjælpe, for at gøre en forskel. Samtidig er jeg også overbevist om, at bogen ikke ville fungere uden Xenias stædighed, fordi den netop er med til at gøre hende til en troværdig figur. I sig har hun en form for idealistisk ungdomsnaivitet, som måske i virkeligheden er det, der mangler i den politiske verden, som ofte må styres med en umenneskelig kynisme for at få kroner og ører til at stemme (eller til at formere sig). Det er ikke ligefrem en feel-good roman, men den er hamrende vigtig, og jeg bliver så glad af at vide, at unge læser den form for litteratur i dag. Det vidner om en interesse og et engagement i samfundet, som jeg vil påstå ikke fandtes (i samme grad), da jeg selv var ung teenager. Udover at være medrivende læsning, byder bogen også på lærdom undervejs såsom indsigten i politiske magtkampe, frivillighed og asylansøgeres barske vilkår. Der lægges op til refleksion over egne handlemuligheder og over hvad det vil sige at starte med “the man in the mirror”. Ved at bruge Michael Jacksons store firserhit, får Sarah Engell med al tydelighed kommunikeret sit største og vigtigste budskab: Alle har mulighed for at gøre en forskel – Valget er dit.

 


  Anmeldelsen er venligst lånt fra Maria Johansens bogblog: Book me up, Scotty!