Mange irakere, som har været nødt til at flygte, frygter gengældelsesangreb, hvis de vender hjem nu. Mange andre har slet ikke noget hjem at vende tilbage til. Alligevel møder de massivt pres for at vende tilbage til krigshærgede områder. Det viser en ny rapport fra tre nødhjælpsorganisationer, der arbejder i Irak.

Størstedelen af de irakere, der er drevet på flugt i Anbar-provisen i det centrale Irak, som følge af kampene mod den såkaldte Islamiske Stat (IS) føler sig mere trygge i de lejre, hvor de har søgt tilflugt end hjemme. Derfor vil det være farligt og kontraproduktivt at tvinge dem hjem. Sådan lyder det i en advarsel fra en række hjælpeorganisationer i dag, som følge af den irakiske regerings beslutning om at ville sende tusindvis af familier hjem. Det kan få fatale konsekvenser, lyder det fra Dansk Flygtningehjælp, International Rescue Committee (IRC) og Norwegian Refugee Council, som står bag rapporten.

“Vi er nødt til at bryde fordrivelsens onde cirkel. Selvom vi forstår, at myndighederne og folk selv føler et behov for at vende hjem og forsøge at få en normal tilværelse igen, ved vi også, at hvis det ikke sker ordentligt, er det ikke en bæredygtig løsning. Derfor risikerer vi nye konflikter, fornyet fordrivelse og andre forfærdelige følgevirkninger,” siger Dansk Flygtningehjælps landechef i Irak, Ian Dawes.

Den irakiske regering har annonceret, at den har vundet kampen mod IS, men der er stadig 2 millioner irakere, som er drevet på flugt i deres eget land. Omkring 9.000 mennesker er blevet tvunget til at forlade lejrene og tage tilbage til deres hjem i Anbar-provinsen i november og december sidste år, og mange andre fordrevne i Bagdad-provinsen er også blevet beordret til at vende hjem.

Rapporten ’Den lange vej hjem’ indeholder en række interviews med folk, der bor i lejrene for de fordrevne i Anbar-provinsen og konkluderer blandt andet at:

  • 84 procent føler, at de er mere sikre i deres nuværende lejr end de ville være derhjemme,
  • Kun 1 procent siger, at de ved, at de har et hus at vende hjem til,
  • Over 50 procent siger, at deres hus er beskadiget eller fuldstændig ødelagt, og
  • 16 procent siger, at deres forsøg på at vende hjem er blevet blokeret.

Rapporten viser også, at mindst én ud af fem, som var blevet smidt ud fra Kilo 18-lejren i Anbar var vendt tilbage til lejren efter at have stået overfor trusler og hævnaktioner i deres hjemstavn. Anbar-provinsen var en af de første provinser, som blev angrebet af Islamisk Stat, da Fallujah blev indtaget af gruppen i januar 2014.

“Det er tragisk at tænkte på, at folk føler sig mere sikre i en lejr end i deres hjem, når konflikten skulle være overstået,” siger landechef for Norwegian Refugee Council i Irak, Petr Kostohryz. “Folk er bange for gengældelsesaktioner, ueksploderede bomber eller at de ikke har et sted at vende hjem til. Det er umuligt at håbe på fred i Irak, hvis myndighederne ikke kan garantere, at folk kan vende hjem i sikkerhed.”

“Der er en reel risiko for, at vi snart vil se flere mennesker blive tvunget hjem, før det er sikkert. Irakerne fortjener et sikkert og permanent hjem, så de kan genopbygge deres liv og lokalsamfund. Det internationale samfund og den irakiske regering er nødt til at gøre, hvad de kan, for at gøre områderne sikre og stabile for de irakere, som vælger at vende hjem,” siger IRCs landechef, Wendy Taeuber. “For dem, som ikke ønsker at vende hjem, er vi nødt til at sikre fortsat støtte i lejrene eller hjælpe dem, der slet ikke tør vende hjem med at blive integreret i de lokale samfund.”

Hjælpeorganisationerne opfordrer de lokale myndigheder til at respektere irakernes ret til for selv at vælge hvis og om, de vil vende hjem – eller tilbyde alternative løsninger for dem, som ikke føler de kan vende hjem. Organisationerne beder også det internationale samfund om at fortsætte med at yde støtte til Irak, da manglen på humanitær hjælp i Irak kan tvinge folk til at vende hjem, før det er sikkert.